Velkommen til Vinakademiet!

Vores uddannelser er både til dig, der allerede er i vinbranchen, og dig, der gerne vil have teori på din store passion.

Vælg Sommelieruddannelsen, hvis du ønsker en lang og grundig  vinuddannelse på dansk, hvor der er tid til både at gå i bredden og dybden. Uddannelsen er delt op i 2 niveauer, der i alt strækker sig over 9-11 måneder og 21 kursusdage.

Vælg WSET-kurserne, hvis du ønsker et mere komprimeret vinkursus på engelsk med mere selvstudie og færre undervisningsdage.

Vi afholder også kortere kurser – fx. Capstone kursus i Californisk vin.

Så hvad end du er til et kort eller langt kursus – på dansk eller engelsk – bliver du undervist af nogle af landets skarpeste vinhjerner og får eksamenspapir på din viden.

Velkommen til – kontakt os endelig hvis du har spørgsmål.

Bliv orienteret om nye kurser, Master Classes osv. 

Hvorfor læse til sommelier på Vinakademiet?

Erfaring | Vi er Danmarks første og største vinskole. Siden 2007 har vi udbudt vinuddannelser, og gennem årerne har flere end 700 studerende taget vores sommelieruddannelse. Det har givet os stor erfaring, som vi konstant anvender til at forbedre og forfine vores uddannelse til gavn for nye studerende – og måske dig?
Vi arbejder kun med vores eget uddannelsesmateriale, der er lavet specifikt til uddannelsen. Det betyder, at vi målretter materialet, så studerende altid beskæftiger sig med relevant stof, der er i overensstemmelse med undervisningen og eksamenskravene.

Diversitet | Vi er en uddannelse for alle. Vores studerende er en god sammensætning af professionelle, der hovedsagligt kommer fra restaurantionsbranchen, importør/detail-ledet og private med stor passion for vin. De studerende bidrager således med forskellige tilgange, erfaringer og forståelser af vin, der er med til at give kvalitet til undervisningen og bibringe nuancerede diskussioner.

Fremragende undervisere | Vores team af undervisere er meget stærkt. Mange har været hos os siden starten og alle har lang undervisningserfaring. Vores undervisere kommer med restaurations-, importør- og skribentbaggrunde og bidrager derved med deres forskellige perspektiver. Alle vores undervisere har en højere uddannelse inden for vin og/eller har konkurreret på højeste plan indenfor sommelierverden.

Fleksibilitet | Vores uddannelse er opdelt i to niveauer: Niveau 1 og Niveau 2. Denne opdeling giver både en pædagogisk og praktisk fordel. Progressionen fra Niveau 1 til 2 i omfang og sværhedsgrad giver en naturlig faglig udvikling i løbet af uddannelsen og opdelingen betyder ligeledes, at du ikke behøver tilmelde dig og betale for hele uddannelsen på én gang.

Genvej til WSET level 3 | Efter Niveau 2 kan du tilmelde dig WSET Level 3 eksamen. Det koster kun 750 kr. i modsætning til at betale for det fulde Level 3-kursus, som hos os koster 12.500 kr. Dette inkluderer to undervisningsdage, hvor der forberedes specifik til eksamen. Med både Vinakademiets sommelieruddannelse og WSET Level 3-eksamen står du med den bedst mulige vinuddannelse i Danmark: sommelieruddannelsens dybde, detaljerigdom og grundighed suppleret med WSETs internationalt kendte diplom og muligheden for at læse Level 4 Diploma.

Scandinavian Wine Academy

Scandinavian Wine Academy, SWA, er vores internationale afdeling med hovedsæde i Stockholm. Det er en samling af avancerede uddannelser, ofte med et internationalt fokus. Scandinavian Wine Academy er også navnet vi bruger i andre lande.

Disse kurser findes på vores skole i Sverige: